Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevstyrede samtaler

På Nordals Skolen har vi de seneste par år valgt at afholde den traditionelle skole-hjem-samtale på en anden måde. På baggrund af tilbagemeldinger fra både forældre, elever og medarbejdere fandt vi tiden moden til at afprøve en samtaleform, der sætter eleven meget mere i centrum. Derfor besluttede vi os for, at vi ville have elevstyrede samtaler fra 0. – 9. klasse

På Nordals Skolen betyder det, at det er eleven, der sammen med sine lærere forbereder, inviterer og afholder samtalen med sine forældre. Inden samtalen, der foregår efterår og forår, forbereder eleven sin samtale på en fordybelsesdag. Her udfylder eleven et skema om sin skolegang og beslutter sammen med sin lærer, hvad der skal præsenteres af skolearbejde for forældrene til samtalen. Det er forskelligt fra årgang til årgang, hvilken skabelon eleven bruger til sin samtale.

Under samtalen er det eleven, der har ordet og styrer samtalen. Forældrene er velkomne til at stille spørgsmål undervejs, men det er vigtigt at understrege, at det er elevens samtale og at eleven har en positiv oplevelse af samtalen. Hvis der er brug for at drøfte en problematik, enten af faglig eller social art, foregår dette på et andet møde, som man aftaler mellem lærer og forældre.

Første video er fra UVM´s hjemmeside.

Elevstyrede samtaler set ud fra tre elevers synspunkt.